1. Havde jeg bare en hytte i ørkenen, ville jeg rejse derhen og forsøge at glemme det folk, som har været utro mod Gud og gjort oprør imod ham.
2. Herren sagde om sit folk: “De går altid rundt med en løgn på læben, parat til at sende den af sted som en pil, der ligger klar på buestrengen. Sandheden er kuet af bedrageriet. De begår den ene uret efter den anden og skænker mig ikke en tanke.
3. Stol ikke på nogen, ikke engang dine venner eller familie. Dine nærmeste bedrager dig, og dine venner lyver om dig.
4. Alle bedrager hinanden, og folk er blevet så vant til at lyve, at de ikke kan se noget galt i det.
5. De føjer ondt til ondt og løgn til løgn, og de vil ikke kendes ved mig.”
6. Derfor sagde Herren, den Almægtige: “Hvad skal jeg dog stille op med mit syndige folk? Der er kun én ting at gøre: Hælde dem i lidelsens smeltedigel for at se, om det kan rense dem.