1. Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Babylon og det babyloniske folk:
2. “Råb det ud til hele verden, så alle kan høre det. Hold det ikke for dig selv, men hejs et signalflag og bekendtgør budskabet overalt. Babylon bliver erobret. Deres store gud Marduk bliver ydmyget, deres ‘herre’ svigter dem, alle deres afguder står magtesløse.
3. Et folk vil tromle ind over landet fra nord og lægge det øde. Både mennesker og dyr flygter, så landet står tomt tilbage.
4. Til den tid vil Israels og Judas folk samles og søge tilbage til mig som deres Gud med anger og gråd.
5. De vil spørge om vej til Zion, for nu vil de hjem. De vil forny pagten med mig og love aldrig at bryde den igen.