7. Hør, hvad Herren, den Almægtige, siger til Edom: “Hvad er der blevet af alle dine vismænd? Er der ingen rådgivere tilbage i Teman?
8. Dedans indbyggere, løb væk og skjul jer, for når jeg straffer Esaus land, går det også ud over jer.
9. Når man høster druer, efterlader man nogle til de fattige. Selv tyveknægte nøjes med at tage det, de kan bruge.
12. Herren siger til Edom: “Når selv de uskyldige lider, hvor meget mere må så ikke de skyldige lide? Du må tage din straf og tømme vredens bæger.
13. Jeg lover højtideligt, at Botzra skal blive til en ruinbunke, man forbander og forhåner, og samme skæbne skal ramme de omliggende landsbyer.”
14. Herren har fortalt mig, at der er sendt bud ud til nationerne om at danne et forbund og rykke ud mod Edom.
15. Herren sagde: “Edom, jeg gør dig til et svagt land, der bliver foragtet af alle.
16. Det, at andre lande frygter dig, er gået dig til hovedet. Din stolthed har bedraget dig. Du har ry for at være uovervindelig, fordi du holder til i klippehuler og bor i bjergene. Men selvom du bygger din rede højt oppe som ørnen, vil jeg styrte dig ned i dybet.
17. En frygtelig skæbne skal overgå dig, Edom. Alle der går forbi, vil standse op og gispe ved synet.