31. Herren siger til kong Nebukadnezar: “Gå til angreb på disse selvtilfredse beduinstammer, der bor alene og sorgløse i ørkenen uden mure og porte til at beskytte sig med.
32. Tag deres kameler og kvæg. Jeg sender ulykke over dem fra alle sider og spreder dem for alle vinde.
33. Hatzor bliver ødelagt, så ingen nogen sinde vil bo der igen, bortset fra ørkenens sjakaler.”
34. Det følgende budskab om Elam gav Herren mig kort efter, at Zidkija var blevet konge i Juda.
35. Herren, den Almægtige siger: “Jeg vil tilintetgøre Elams berømte bueskytter, som har givet dem mange sejre,
36. og bringe fjender over dem fra alle sider, så de spredes for alle vinde. De bliver ført i fangenskab ud over hele verden.