7. “Du skal ikke undskylde dig med, at du er for ung,” svarede Herren. “Du skal bare gå, hvor jeg sender dig, og sige alt, hvad jeg befaler dig.
8. Du skal ikke være bange for, hvordan folk vil reagere, for jeg går med dig og beskytter dig.”
9. Så rakte Herren hånden ud og rørte ved min mund. “Jeg vil lægge mine ord i din mund,” sagde han.
10. “Jeg giver dig hermed autoritet over folkeslag og kongeriger. Noget skal rykkes op med rode, mens andet skal plantes på ny. Noget skal rives ned til grunden, mens andet skal genopbygges.”
11. Derefter sagde Herren til mig: “Jeremias! Hvad ser du?”“Jeg ser en gren fra et mandeltræ,” svarede jeg.
12. “Det er rigtigt,” svarede Herren. “For jeg våger over mit ord for at opfylde det.”
13. Lidt efter spurgte Herren: “Hvad ser du nu?”“Jeg ser en gryde med kogende vand mod nord, og den er ved at vælte hen imod os,” svarede jeg.
14. “Rigtigt,” svarede Gud. “For ulykken vil komme nordfra og strømme ud over alle landets indbyggere.