1. Men engang vil israelitterne igen blive et folk så talrigt som sandet på stranden. Og på det sted, hvor der blev sagt til dem: ‘I er ikke mit folk’, skal der siges til dem: ‘I er den levende Guds børn’.
2. Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizreʼel-dagen bliver en stor dag!
3. Da skal de kalde hinanden: ‘Guds folk’ og ‘De benådede.’ ”
4. Herren siger: “Åh, mine børn, prøv at overtale jeres mor, for hun er ikke længere min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Bønfald hende om at vende ansigtet bort fra sine elskere og skubbe dem væk fra sit bryst.
5. Hvis hun ikke holder op med sin afgudsdyrkelse, flår jeg tøjet af hende, så hun står lige så nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til en ødemark, et udtørret land, så hun dør af tørst.