Gerninger 1:13-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. De gik hen til det hus, hvor de plejede at samles i en stor sal ovenpå. De 11 tilbageværende apostle var: Peter, Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomæus og Mattæus, Jakob, Alfæusʼ søn, Simon Frihedskæmper og Judas, Jakobs søn.

14. De mødtes ofte for i fællesskab at bede til Gud. Også de kvinder, der havde fulgt Jesus, samt Jesu mor og hans brødre, var med.

15. Nogle dage senere, hvor en gruppe på ca. 120 disciple var samlet, rejste Peter sig og sagde:

16. “Venner, det var jo nødvendigt, at det skriftord, som Helligånden talte gennem David, skulle gå i opfyldelse, det ord, der handler om Judas, som viste vej for dem, der pågreb Jesus.

17. Judas var en af os og havde fået en aposteltjeneste ligesom os.

Gerninger 1