12. Men fordi de hjalp med at slagte offerdyr til afguderne og var med til at føre mit folk på afveje, så sværger jeg på, at de skal få deres straf.
13. De får ikke lov at fungere som præster, og de får heller ikke lov til at røre ved nogen af de hellige ting. De må bære skammen for den synd, de har begået.
14. De må nøjes med at udføre de praktiske opgaver i templet.
15. Men de levitter af Zadoks slægt, som trofast fortsatte deres tjeneste i mit tempel, selv om resten af folket vendte sig til afguderne, de skal være mine præster. De skal stå for mit ansigt og ofre fedtet og blodet fra offerdyrene, siger Gud Herren.
16. De skal have fri adgang til min helligdom og træde hen til alteret for at tjene mig. Ja, de skal sørge for, at alle forskrifterne nøje overholdes.