1. Derefter førte han mig videre hen til selve tempelhallen, og han målte de to dørstolper, som døren sad fast i. De var hver 3 m brede.
2. Døren var 5 m bred og væggene på begge sider af døren var 2,5 m brede. Tempelhallen var indvendig 20 m lang og 10 m bred.
3. Så gik han hen til indgangen til det inderste rum. Dørstolperne ved den indgang var hver en meter brede. Døren var 3 m bred og væggene på begge sider af døren var hver 3,5 m brede.
4. Det inderste rum var 10 m på hver led. “Rummet her er det allerhelligste,” forklarede han.
5. Så gik han udenfor igen og målte tempelhallens mur: Den var 3 m tyk. Der var en tilbygning med rum hele vejen rundt om templets yderside mod syd, vest og nord. Hvert rum var 2 m bredt.
8. Rundt om hele templet var der bygget et fundament, som var 3 m højt, og tilbygningen med de mange rum var bygget oven på det fundament.
9. Tilbygningens ydermur var 2,5 m tyk, og uden for muren var der et åbent stykke som en terrasse.
10. Hele vejen rundt var der et åbent stykke på 10 m, indtil man kom til de andre værelser.