Esajas 61:3-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Ja alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed.

4. De hjemvendte skal bygge på ældgamle ruiner og genopbygge de ødelagte fortidsbyer, der har ligget forladt i mange generationer.

5. Fremmede skal vogte jeres får, pløje jeres marker og passe jeres vinmarker.

6. I skal kaldes Herrens præster og Guds tjenere, og I skal nyde nationernes rige ressourcer.

7. I stedet for den store vanære, I før var genstand for, skal I nu opleve stor fremgang og evig glæde.

8. Herren siger: “Jeg elsker retfærdighed, og jeg hader røveri og forurettelse. Jeg vil give mit folk fuld erstatning og slutte en evig pagt med dem.

Esajas 61