Esajas 41:21-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. “Lad bare de andre folks guder stå frem,” siger Herren, Israels Konge. “Kom og vis, hvad I duer til.

22. Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære!

23. Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt!

24. Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.

25. Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.

Esajas 41