23. Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”
24. Herren, den Almægtige, har svoret: “De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske.
25. Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre.
26. Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag.
27. Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”