Dommer 9:47-48-57 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Han tog mændene med sig hjem til Ofra, og der dræbte de alle hans 70 halvbrødre over en og samme sten, bortset fra Jotam, den yngste. Han blev ikke dræbt, for han havde gemt sig.

6. Derefter samledes indbyggerne i selve Sikem og i den nærliggende fæstningsby ved det hellige egetræ i Sikem, hvor de udråbte Abimelek til konge.

7. Da Jotam hørte, hvad der var sket, gik han op på toppen af Garizims bjerg og råbte: “Lyt til mig, Sikems indbyggere, så vil Gud lytte til jer.

8. Der var engang nogle træer, som ville vælge en til at være konge over dem. Først sagde de til oliventræet: ‘Du skal være konge over os!’

9. Men oliventræet afslog tilbuddet: ‘Skulle jeg holde op med at producere min dyrebare olivenolie, som bruges til at ære både Gud og mennesker, bare for at regere over jer?’

47-48. Men nogen fortalte det til Abimelek. Så førte han nogle af sine mænd op på Zalmons høj, hvor han med en økse huggede nogle visne grene af træerne og tog dem på skuldrene. “Skynd jer at gøre det samme, som I ser mig gøre!” beordrede han.

49. Så skyndte mændene sig at hugge hver sit knippe grene og fulgte efter Abimelek hen til templet, hvor de satte grenene op ad muren og satte ild til. På den måde omkom alle de 1000 mænd og kvinder, der boede i tårnbyen.

50. Derefter angreb Abimelek byen Tebetz og indtog den.

51. Indbyggerne søgte imidlertid tilflugt i byens fæstning og barrikaderede indgangen, inden de søgte op på taget.

52. Abimelek fulgte efter dem for at angribe fæstningen. Da han skulle til at sætte ild til den,

53. var der en kvinde oppe på taget, som kastede en møllesten ned, og den ramte ham i hovedet.

54. “Giv mig dødsstødet!” stønnede han til sin våbendrager. “Det skal ikke siges om Abimelek, at han blev dræbt af en kvinde.” Så gennemborede våbendrageren ham med sit sværd.

55. Da Abimeleks mænd så, at han var død, opløste de hæren og vendte tilbage til deres hjem.

56. På den måde straffede Gud Abimelek, fordi han havde myrdet sine 70 halvbrødre.

57. Gud straffede også Sikems indbyggere for al deres ondskab. Sådan gik Jotams ord i opfyldelse.

Dommer 9