2. Det rygtedes snart, at Samson var i byen, hvorefter indbyggerne stillede vagtposter op forskellige steder i byen og lagde sig på lur ved byporten. De ventede hele natten i stilhed ved porten, for de tænkte: “I morgen, så snart det bliver lyst, dræber vi ham.”
3. Samson blev imidlertid kun liggende til midnat. Så forlod han huset og gik ud til byporten, som han rykkede op med stolper og portfløje, og bar det hele på sine skuldre op på toppen af bakken, der ligger over for Hebron.
4. Senere forelskede Samson sig i en pige ved navn Dalila, der boede i Sorekdalen.
5. De fem filisterkonger opsøgte hende nu og sagde: “Du skal lokke Samson til at røbe, hvad det er, der giver ham de vældige kræfter, og hvordan vi kan overmande og uskadeliggøre ham. Så skal du få 1100 sølvstykker fra hver af os!” lovede de.
6. Så tiggede og bad hun Samson om at røbe hemmeligheden. “Sig mig, Samson, hvor får du dine kræfter fra?” spurgte hun. “Hvordan kan det lade sig gøre at binde dig, så du ikke kan slippe fri?”
7. “Hvis jeg bliver bundet med syv sener, som endnu ikke er blevet tørre, så bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede Samson.
16-17. Sådan blev hun ved med at presse og plage ham, indtil han blev dødtræt af at høre på hende og røbede hemmeligheden. “Mit hår er aldrig blevet klippet,” forklarede han, “for jeg er naziræer og har været indviet til Gud, fra før jeg blev født. Hvis mit hår bliver klippet af, vil min styrke forlade mig, så jeg bliver lige så svag som alle andre.”
18. Dalila var klar over, at Samson denne gang havde fortalt hende sandheden, så hun sendte bud efter filisterkongerne: “Kom tilbage en gang til,” sagde hun, “for denne gang har han talt sandt!” Så kom de tilbage og bragte den lovede sum penge med sig.
19. Da Dalila havde lullet Samson i søvn i sit skød, kaldte hun på en af mændene, som straks klippede hans syv fletninger af. Samsons styrke var nu forsvundet, og det var begyndelsen til hans ydmygelse, takket være Dalila.
20. “Samson, vågn op!” råbte hun. “Filistrene kommer!” Da vågnede han op og tænkte: “Jeg skal nok slippe fra dem og ryste båndene af mig, som jeg plejer.” Han vidste nemlig ikke, at Herrens kraft havde forladt ham.
21. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham, hvorefter de førte ham til Gaza, bandt ham med bronzelænker og satte ham til at trække en møllesten i fængslet.
22. Men Samsons hår begyndte langsomt at vokse ud igen.
23. Nogen tid efter arrangerede filisterkongerne en stor fest til ære for deres gud Dagon. De bragte takofre til gudestatuen og fejrede, at Samson endelig var blevet uskadeliggjort. “Dagon har udleveret vores fjende Samson til os!” jublede de.
24. Da folkeskaren gik forbi og så den fangne Samson i fængslet, lovpriste de deres gud med ordene:“Vores gud har hjulpet os med at fange fjenden,som dræbte mangen en mandog hærgede hele vores land.”
25. Da alle var kommet i stemning, var der nogle, der råbte: “Hent Samson op fra fængslet, så han kan optræde for os.” Så blev Samson ført ud og tvunget til at optræde for dem. Da Samson stod mellem søjlerne,
26. sagde han til slaven, der havde ført ham ved hånden: “Før mig hen til de store søjler som bærer taget, så jeg kan hvile mig op ad dem.”
27. Templet var fyldt med mennesker, både mænd og kvinder, som havde set Samson optræde. Alle filisterkongerne var der, og på taget var der omkring 3000 mænd og kvinder.