13. Dødsdommen blev bekendtgjort over hele landet, og der blev sendt mænd af sted for at lede efter Daniel og hans tre venner, så de også kunne blive henrettet.
14. Daniel henvendte sig da med kloge og velovervejede ord til Arjoch, chefen for kongens livvagt, som havde ansvar for henrettelsen.
15. “Hvorfor har kongen udstedt en så hård befaling?” spurgte han. Arjoch forklarede ham så, hvad der var sket.
16. Daniel gik straks ind til kongen og lovede, at hvis tidsfristen blev forlænget, ville han tyde drømmen.
17. Derpå gik han hjem og fortalte sine tre venner, Hananja, Mishael og Azarja, hvad der var sket,
18. og han anmodede dem om at bede Himlens Gud om nåde. Kun hvis Gud åbenbarede kongens drøm for dem, kunne de og de øvrige vismænd undgå at blive henrettet.
19-20. Samme nat viste Gud i et syn Daniel, hvad kongen havde drømt.Da priste Daniel Himlens Gud og sagde:“Priset være Herren for evigt.Han har al visdom og magt.