Amos 9:5-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Når Herren, den Almægtige, sender et jordskælv, vil alle, som bor i landet, fyldes af rædsel. Jorden vil hæve sig og synke ned igen som Egyptens flod.

6. Herrens bolig har sit fundament på jorden, men den rækker ind i Himlen. Han opsamler vandet fra havet og lader det falde ned på jorden. Herren er hans navn.

7. Han siger: “Israels folk, tror I, at I er bedre end kushitterne? Jeg førte jer ud af Egypten, men jeg førte også filistrene ud af Kaftor og aramæerne ud af Kir.

8. Jeg har fæstet blikket på denne oprørske nation og vil fjerne den fra jordens overflade. Dog vil jeg ikke fuldstændigt udrydde Jakobs efterkommere.

9. Jeg har besluttet at sigte Israels folk i deres eksil og fjerne alt det værdiløse.

10. Alle selvsikre syndere skal falde for sværdet.

Amos 9