Aabenbaringen 22:17-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Ånden og bruden siger: “Kom!” Lad dem, der hører det, sige: “Kom!” De, som er tørstige, må komme. Enhver, som ønsker det, kan drikke så meget, de vil, af det livgivende vand.

18. Jeg understreger kraftigt for enhver, som hører de profetiske ord i denne bog: Hvis I lægger noget til, vil Gud lægge alle de plager på jer, som er beskrevet i denne bog.

19. Og hvis I tager noget væk, vil Gud fratage jer retten til livets træ og den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

20. Han, som fortæller de her ting, siger: “Jeg kommer snart!”Ja, Herre Jesus, kom snart!

21. Herren Jesu nåde være med jer alle.

Aabenbaringen 22