Aabenbaringen 18:5-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. for hendes synder har tårnet sig op til himlen, og Gud vil straffe hendes ondskab.

6. Hun vil få løn som forskyldt, ja en dobbelt portion straf for alt det onde, hun har gjort. Fyld det bæger op, hun har forført andre med, men gør drikken dobbelt så stærk!

7. Giv hende lige så meget sorg og pine, som hun før havde selvglæde og luksus. Hun sagde til sig selv: ‘Jeg er en rig dronning og ikke en fattig enke. Sorg kommer jeg aldrig til at opleve.’

8. Derfor skal hun på én og samme dag blive ramt af alle sine plager: Sult, sorg og død. Hun skal komme til at brænde op, for Gud Herren, som dømte hende, er stærk.

9. Når regenterne på jorden, som forgudede hende og tog del i hendes luksus, ser røgen fra de brændende ruiner, vil de græde og sørge over hende.

Aabenbaringen 18