17. Du må ikke begå drab.
18. Du må ikke bryde ægteskabet.
19. Du må ikke stjæle.
20. Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.
21. Du må ikke begære andre menneskers ægtefælle, hus, ejendom, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.’
22. Herren gav de her befalinger til hele folket, da han talte til dem fra ilden på bjerget, som var omgivet af mørke og sorte skyer. Det var de eneste bud, han dengang gav folket, og han skrev dem på to stentavler og gav tavlerne til mig.
23. Men da de hørte hans stemme og så ilden på bjergets top, kom deres ledere
24. og bønfaldt mig: ‘I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det.
25. Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde.
26. Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud.
27. Derfor skal du, Moses, fremover tale med Gud alene og bagefter fortælle os, hvad han sagde, så vi kan handle derefter.’
28. Herren hørte jeres bøn og sagde til mig: ‘Jeg har hørt, hvad folket har sagt, og det er rigtigt af dem at være forsigtige.