5. Herren vil velsigne jer med korn i overflod og fyldte dejtrug.
6. Herren vil velsigne jer ude og inde, overalt hvor I går.
7. Når fjenderne angriber, vil Herren slå dem på flugt. De angriber i samlet flok, men flygter i alle retninger.
8. Herren vil velsigne jer i jeres arbejde og fylde jeres lader med korn. Han vil velsigne jer i det land, han giver jer.
9. Hvis I adlyder Herren, jeres Gud, og gør, hvad han har befalet, vil han gøre jer til sit hellige folk, sådan som han har lovet.
49-50. Herren vil kalde på et folk i det fjerne, et brutalt og hensynsløst folk, hvis sprog I ikke forstår. De vil angribe jer som ørnen, der slår ned på sit bytte,
51. og ødelægge jeres ungkvæg og afgrøder, så der hverken er korn, vin, olivenolie, kalve, gedekid eller lam tilbage.
52. De vil belejre jeres byer og vælte de høje mure, I har sat jeres lid til.
53. Under den frygtelige belejring vil I være tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre.
54-55. Selv den ædleste mand iblandt jer vil blive så desperat, at han spiser nogle af sine egne børn af mangel på mad, ja, han nægter endog at dele med sin bror, sin kone og sine øvrige børn.
56-57. Selv den mest velhavende kvinde, så fornem, at hun aldrig behøver at gå på sine ben, vil gøre det samme: Under den frygtelige belejring vil hun blive så desperat, at hun i al hemmelighed spiser sit nyfødte barn og efterbyrden uden at dele med sin mand og sine børn.
58. Hvis I nægter at adlyde de love, som er optegnet i denne bog, og derved undlader at vise ærefrygt for Herrens herlige og frygtindgydende navn,
59-60. vil han sende uhelbredelige sygdomme over jer og jeres børn, ja, han vil ramme jer med de samme plager, han sendte over Egypten, og som I frygtede så stærkt.
61. Ikke nok med det. Herren vil ramme jer med alskens plager og ulykker, med katastrofer, der ikke engang er nævnt i denne bog, indtil I er udryddet.
62. Kun en rest vil blive tilbage, skønt I før var talrige som himlens stjerner. Det bliver konsekvensen, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud,
63. for i så fald er Herren lige så opsat på at straffe jer, som han var opsat på at velsigne jer med fremgang og tilvækst. Han viger ikke tilbage for at rykke jer op med rode fra det land, I nu skal over og tage i besiddelse.
64. Han vil sprede jer blandt alle jordens folk. Dér vil I komme til at dyrke andre folkeslags guder af træ og sten, guder, som hverken I eller jeres forfædre før har kendt.
65. I vil blive et rodløst og hvileløst folk. Herren vil slå jer med frygt, håbløshed og fortvivlelse.
66. Både dag og nat vil I frygte for at blive slået ihjel. Jeres liv vil hænge i en tynd tråd.
67. Om morgenen vil I ønske, det var aften, og om aftenen vil I ønske, det var morgen. Så frygtelig er den terror, der truer jer.
68. Da vil Herren sende jer tilbage til Egypten på skibe, en rejse jeg lovede, I aldrig mere skulle gøre, og dér vil I prøve at sælge jer selv som slaver til jeres fjender, men ingen vil være interesseret i at købe jer.”