4. Mosebog 4:11-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Så skal de brede et purpurfarvet klæde over røgelsesalteret af guld, dække det med et kraftigt stykke læder og anbringe bærestængerne i alterets guldringe.

12. Alle de øvrige redskaber, der bruges i helligdommen, skal dækkes med purpurfarvet klæde og kraftigt læder, før de anbringes på bærestativet.

13. Brændofferalteret skal også dækkes til med et purpurfarvet klæde, men først skal asken fjernes.

14. Alle redskaber, der bruges ved ofringen, skal lægges oven på klædet—både bakker til gløder, kødgafler, skovle og skåle—hvorefter det hele skal dækkes til med kraftigt læder. Til sidst skal bærestængerne anbringes i ringene.

4. Mosebog 4