9. Den israelitiske hær tog alle kvinder og børn til fange, beslaglagde midjanitternes husdyr og rigdomme
10. og brændte alle deres byer og landsbyer af.
14. Moses blev vred på officererne, da han så, hvad de bragte med sig hjem.
15. “Hvorfor har I ladet kvinderne leve?” spurgte han.
16. “Det var jo netop dem, der fulgte Bileams råd og lokkede Israels folk til at dyrke afguder på Peors bjerg, så Herrens folk blev ramt af en frygtelig plage.
17. Derfor skal I dræbe alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand.
18. Kun småpigerne og de kvinder, der er jomfruer, må I skåne og bruge som slaver.
19. Alle de af jer, som har dræbt nogen eller rørt ved en død, skal blive uden for lejren i syv dage, og på den tredje og den syvende dag skal I og jeres fanger gennemgå renselsesritualet, så I renses for synd.
20. Husk også at vaske jeres tøj og alt, hvad der er lavet af læder, gedehår og træ.”
21. Præsten Eleazar sagde derefter til de mænd, der havde deltaget i krigen: “Herren har befalet Moses,
24. Når det er gjort, skal I vente i syv dage, før I gennemgår renselsesritualet og vasker jeres tøj. Først da kan I vende tilbage til lejren.”
25. Herren sagde nu til Moses:
26. “Sammen med præsten Eleazar og stammelederne skal du lave en liste over alt krigsbyttet, deriblandt også krigsfangerne og husdyrene,
27. hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket,