1. Israelitterne brød op fra Bashan og tog sydpå igen. Da de nåede Moabs højslette øst for Jordanfloden over for Jeriko, slog de lejr der.
2-4. På det tidspunkt var Balak, en søn af Zippor, konge over Moab. Da han blev klar over, hvor talrige israelitterne var, og hvordan de havde udryddet amoritterne, blev både han og hans folk skrækslagne. Balak klagede sin nød til midjanitternes ledere: “Denne enorme menneskemængde vil gøre det fuldstændig af med os, som når en stor flok køer spiser græsset på marken rub og stub.”
10. “De kommer fra kong Balak af Moab,” svarede han.
11. “Kongen siger, at et mægtigt folk fra Egypten er på vej mod hans land, og han har bedt mig komme og forbande dem, så han kan få held til at besejre dem.”
12. “Følg ikke med dem,” sagde Gud. “Du må ikke forbande dem, for jeg har velsignet dem.”
13. Næste morgen sagde Bileam til sendebudene: “I må hellere vende hjem, for Herren siger, at jeg ikke må følge med jer.”
14. Sendebudene vendte så tilbage til kong Balak med uforrettet sag.
15. Men Balak gav ikke op. Han sendte endnu flere af sine mest betroede ledere af sted.
16-17. Da de nåede frem, sagde de: “Kong Balak beder dig inderligt om at komme. Han lover dig store æresbevisninger og en god betaling. Ja, han vil give dig hvad som helst, du forlanger—bare du vil komme og forbande disse mennesker.”
18. Men Bileam svarede: “Om han så giver mig et helt palads fuldt af guld og sølv, har jeg ikke magt til at handle imod Herren min Guds vilje.
19. Men bliv her i nat—så skal jeg finde ud af, om Herren har noget at tilføje til det, han allerede har sagt.”