4. “Hvorfor har I ført os ud i den her ørken? Var det bare, for at vi og vores dyr skulle dø?
5. Hvorfor overtalte I os til at forlade Egypten for at føre os ud til det her gudsforladte sted? Hvad er der blevet af det frugtbare land med korn, figner, druer og granatæbler, som I lovede os? Vi er ved at dø af tørst.”
6. Da forlod Moses og Aron forsamlingen og gik hen til åbenbaringsteltets indgang, hvor de bøjede sig i støvet for Herren, og Herrens herlighed viste sig for dem.
9. Moses gjorde, som Herren havde sagt, og hentede staven fra dens plads foran pagtens ark.
21-22. Det blev afslutningen på den diskussion: Edomitternes konge holdt stædigt fast ved sit afslag, og derfor måtte Israels folk opgive at tage den vej.
23. Ved Hors bjerg nær ved grænsen til Edom sagde Herren til Moses og Aron:
24. “Tiden er kommet, hvor Aron skal dø. Han får ikke lov at komme ind i det land, jeg har lovet Israels folk, for I var begge ulydige imod mig ved Meribas vand.
25. Moses skal føre Aron og hans søn Eleazar op på Hors bjerg,
26. og dér skal han tage Arons præstedragt af ham og give hans søn Eleazar den på, hvorefter Aron skal dø.”
27. Moses adlød Herren, og mens folket fulgte dem med øjnene, gik de tre mænd op på Hors bjerg.
28. Da de nåede toppen, tog Moses præstedragten af Aron og gav Eleazar den på, hvorefter Aron døde oppe på bjerget. Moses og Eleazar gik så ned igen,
29. og da folket hørte, at Aron var død, sørgede de over ham i 30 dage.