1. Da sagde Herren til Moses:
2. “Sig til præsten Eleazar, Arons søn, at han skal rage røgelseskarrene ud af ilden og smide den brændende røgelse væk. Disse røgelseskar er hellige,
3. også selv om de tilhørte oprørske mænd, der måtte dø for deres synd. Tag disse røgelseskar og sørg for, at de bliver hamret flade og brugt som beklædning på alteret. De er hellige, fordi de blev brugt i tjenesten for Herren. På alteret skal de tjene som en advarsel overfor israelitterne.”
4. Så tog præsten Eleazar de 250 røgelseskar af bronze, hamrede dem ud til plader og beklædte alteret med dem.
5. Det blev en advarsel til Israels folk om, at ingen uindviede personer, der ikke var af Arons slægt, måtte brænde røgelse for Herren, for så ville det gå dem som Kora og hans tilhængere. Således blev den befaling, Herren havde givet Eleazar gennem Moses, ført ud i livet.
6. Men allerede næste dag begyndte folket igen at beklage sig overfor Moses og Aron: “Det er jer, vi kan takke for, at nogle af Herrens folk er blevet dræbt.”
25-26. men Arons stav lagde Moses på Herrens befaling tilbage foran pagtens ark, for at den skulle være en påmindelse om folkets oprør og en advarsel om den dødsstraf, der ventede dem, hvis de igen satte sig op mod Moses og præsterne.
27-28. Men folkets beklagelser var stadig ikke forbi. “Hvordan kan vi undgå at dø,” sagde de, “hvis der er dødsstraf for at komme i nærheden af Herrens bolig? Det er ude med os.”