1. Herren sagde nu til Moses:
2. “Udtag en leder fra hver stamme og send dem af sted for at udspionere det land, jeg vil give jer.”
16. Det var ved den lejlighed, at Moses ændrede Hoseas navn til Josva.
17. Inden Moses sendte dem af sted, sagde han: “Gå nordpå gennem Negev op i bjergene
18. hvor I har overblik og kan danne jer et indtryk af landet og dets indbyggere. Læg mærke til, hvor mange de er, og hvor stærke de er.
19-20. Læg mærke til, om jorden er frugtbar, om der er mange træer, og om folket bor i åbne landsbyer eller i byer med mure omkring. Drag modigt af sted og kom tilbage med nogle af landets frugter.” Det var nemlig den tid på året, hvor druerne var ved at være modne.
21. Så tog de af sted og udspionerede landet lige fra Zins ørken til Rehob nær Lebo-Hamat.