2-4. “Lav en liste over alle våbenføre mænd over 20 år med deres stamme- og slægtsnavne. Du og Aron skal være ansvarlige for optællingen, som skal uddelegeres til en leder fra hver enkelt stamme.
5. Følgende ledere skal hjælpe jer: fra Rubens stamme: Elitzur, Shedeurs søn;
6. fra Simeons stamme: Shelumiel, Zurishaddajs søn;
7. fra Judas stamme: Nahshon, Amminadabs søn;
8. fra Issakars stamme: Netanel, Suars søn;
9. fra Zebulons stamme: Eliab, Helons søn;
17-46. Samme dag sammenkaldte Moses, Aron og de ovennævnte ledere samtlige våbenføre mænd i Israel over 20 år. Hver person fik besked på at oplyse sit stamme- og slægtsnavn, sådan som Herren havde befalet Moses. Her følger den samlede opgørelse: Jakobs førstefødte søns, Rubens, stamme: 46.500; Simeons stamme: 59.300; Gads stamme: 45.650; Judas stamme: 74.600; Issakars stamme: 54.400; Zebulons stamme: 57.400; Efraims, Josefs søns, stamme: 40.500; Manasses, Josefs søns, stamme: 32.200; Benjamins stamme: 35.400; Dans stamme: 62.700; Ashers stamme: 41.500; Naftalis stamme: 53.400. Det samlede antal våbenføre mænd udgjorde 603.550 personer.
47-49. Dette tal indbefatter dog ikke levitterne, for Herren havde sagt til Moses: “Du må ikke bruge levitterne som soldater, og du skal ikke tage dem med på listen.
50. Jeg har nemlig givet dem ansvar for at tage sig af min bolig, det hellige telt, som indeholder pagtens ark. Derfor skal de altid have deres lejr i nærheden af boligen.