4. begge nyrer, lændefedtet og fedtklumpen over leveren.
5. Præsterne skal brænde nyrerne og fedtet på alteret som et skyldoffer for Herren.
6. Kun mænd fra præsteslægten må spise det tiloversblevne kød, for det er indviet til mig, og det skal spises på et indviet sted.
7. Samme regel gælder for syndofferet: Den præst, som udfører forsoningsceremonien, har ansvar for, at kun præsterne spiser af kødet.
8. For brændofferet gælder det, at offerdyrets hud tilfalder den præst, som udfører offerhandlingen.
9. De afgrødeofre, som består af mad, der er tilberedt i ovn, på pande eller på bageplade, tilfalder den præst, der udfører offerhandlingen.
32-33. og det højre lår skal tilfalde den præst, som udfører offerhandlingen.
34. Bryststykket og det højre lår skal være en gave fra Israels folk og skal altid tilfalde præsterne, for det er deres andel.”
35-36. Den dag Aron og hans sønner blev salvet, befalede Herren, at Israels folk skulle give dem disse stykker af offerdyrene. Det er deres ret fra slægt til slægt.
37. Dette er Herrens instrukser om brændofferet, afgrødeofferet, syndofferet, skyldofferet, indvielsesofferet og takofferet.
38. Disse forskrifter gav Herren til Moses på Sinaibjerget, dengang Israels folk begyndte at bringe ofre til Herren ude i ørkenen.