3. Mosebog 21:1-14-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Herren sagde endvidere til Moses: “Sig til præsterne, at de ikke må gøre sig selv urene ved at røre et lig,

10. Ypperstepræsten, der er salvet og indviet til en særlig tjeneste, og som har fået lov at bære den ypperstepræstelige dragt, må ikke tage sin hovedbeklædning af og lade håret hænge løst eller rive flænger i sin dragt.

11. Han må heller ikke røre en død person, ikke engang sin egen mor eller far.

12. Han må ikke krænke helligdommen ved at forlade den for at deltage i en begravelse, for han er salvet og indviet til at tjene Gud. Jeg er Herren.

13. Den kvinde, han gifter sig med, skal være jomfru.

14-15. Han må ikke gifte sig med en enke, og heller ikke med en fraskilt eller en prostitueret. Hans tilkommende skal være en jomfru fra hans egen præsteslægt, ellers ville hans sønner ikke være værdige til at overtage hans embede. Jeg er Herren, som gør ham hellig.”

3. Mosebog 21