5. På den syvende dag skal præsten foretage en ny undersøgelse. Hvis pletten stadig er der, men ikke har bredt sig, skal præsten give personen endnu syv dages karantæne.
6. Derefter skal præsten foretage endnu en undersøgelse. Hvis det da viser sig, at pletten er i aftagende og ikke har bredt sig yderligere, skal præsten erklære personen for rask, fordi der så kun var tale om en ufarlig hudirritation. Vedkommende skal blot sørge for at vaske sit tøj, så er alt normalt igen.
7. Men hvis pletten derimod breder sig efter undersøgelsen hos præsten, skal personen komme tilbage.
8. Præsten skal så foretage en ny undersøgelse, og hvis pletten så virkelig har bredt sig, skal præsten erklære vedkommende for uren, for så er det en smitsom hudsygdom.
9. Personer, som ser ud til at have en smitsom hudsygdom, skal føres til præsten,
40-41. Hvis en mand begynder at tabe håret på hovedet og ender med at blive mere eller mindre skaldet, er han ikke dermed uren.
42. Men hvis der samtidig viser sig en rødlighvid plet i det skaldede område, kan det være et tegn på en smitsom sygdom.
43. I så fald skal præsten undersøge manden, og hvis det ligner en rødhvid plet, som tyder på en smitsom sygdom,
44. skal præsten erklære manden for uren.
45. De, der således er erklæret urene af præsten, skal rive flænger i deres tøj og undlade at rede deres hår. Så skal de dække underansigtet til, og når de går, skal de råbe: ‘Uren! Uren!’
46. Så længe sygdommen varer, skal de regnes for urene, og de skal bo uden for lejren.
47-48. Kommer der mug eller svamp på bomuldstøj, uldtøj eller på ting af læder,
49. og man opdager en grønlig eller rødlig plet på det mistænkte materiale, er der sandsynligvis tale om noget, der er smittefarligt. Materialet må derfor bringes til præsten, så han kan undersøge det.
50. Når præsten har undersøgt det, skal han lægge det til side i syv dage;
51. og på den syvende dag skal han undersøge det igen. Har pletten da bredt sig, er der risiko for smitte.