2. Timoteus 4:4-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. De vil vende det døve øre til sandheden og i stedet lytte til myter.

5. Du skal være på vagt på alle områder. Vær ikke bange for at lide ondt, men gør et godt stykke arbejde som evangelist. Vær helhjertet i din tjeneste.

6. Hvad mig angår, så skal mit blod snart ofres som et drikoffer. Tiden er inde til, at jeg skal herfra.

7. Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen.

8. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen.

2. Timoteus 4