7. Moses var på det tidspunkt 80 år gammel, og Aron var 83.
8. Dernæst sagde Herren til Moses:
9. “Når Farao kræver, at I skal gøre et under for at bevise din Guds magt, skal Aron smide sin stav på jorden foran Farao, og den vil blive forvandlet til en slange.”
10. Så gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som Herren havde befalet: Aron smed sin stav på gulvet foran Farao og hans hoffolk, og staven blev straks forvandlet til en slange.
11. Men Farao kaldte på sine vismænd og troldmænd, og de var i stand til at efterligne miraklet ved hjælp af deres magi.
12. Deres stave blev til slanger ligesom Arons, men Arons slange slugte troldmændenes slanger.
13. Farao var imidlertid lige stædig og ville ikke høre på dem—nøjagtig som Herren havde forudsagt.
14. Så sagde Herren til Moses: “Farao er lige stædig og nægter at lade folket rejse.
15. Gå derfor hen til ham i morgen tidlig, når han går ned til Nilen. Vent på ham ved bredden og sørg for at have staven, der blev til en slange, parat.