2. Mosebog 7:13-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Farao var imidlertid lige stædig og ville ikke høre på dem—nøjagtig som Herren havde forudsagt.

14. Så sagde Herren til Moses: “Farao er lige stædig og nægter at lade folket rejse.

15. Gå derfor hen til ham i morgen tidlig, når han går ned til Nilen. Vent på ham ved bredden og sørg for at have staven, der blev til en slange, parat.

16. Sig til ham: Herren, hebræernes Gud, sendte mig til dig for at sige: ‘Lad mit folk rejse, så de kan tilbede mig i ørkenen!’ Endnu har du ikke bøjet dig for kravet,

17. men nu siger Herren til dig: ‘Du skal få at se, at jeg er Herren!’ Jeg slår nu Nilens vand med denne stav, og vandet vil blive til blod!

18. Fiskene vil dø, og floden vil komme til at stinke, så dit folk vil nægte at drikke vand fra den.”

2. Mosebog 7