2-3. “Jo, men så skal I bringe mig de guldøreringe, som jeres koner, sønner og døtre går med,” svarede Aron.Så tog de alle deres øreringe af og bragte dem til Aron.
15. Så vendte Moses sig og gik ned ad bjerget med de to stentavler, hvor pagtens bud var indskrevet på begge sider.
16. Tavlerne var Guds værk, og skriften var Guds egen skrift.
17. Da Moses og Josva var kommet et godt stykke ned af bjerget, kunne de høre råben og skrigen nede fra lejren. Forundret udbrød Josva: “Det lyder, som om der er krig i lejren!”
18. Men Moses svarede: “Nej, det er hverken sejrsråb eller klageskrig over et nederlag. De synger lystige viser!”
19. Da de var kommet endnu tættere på, og Moses så, hvordan folk dansede om tyrekalven, blev han så overvældet af vrede, at han slyngede stentavlerne mod jorden, så de knustes ved foden af bjerget.
20. Så tog han den tyrekalv, de havde lavet, og smeltede den i ilden. Da metallet var afkølet, knuste han det til støv og smed det ud i bækken, som folket fik deres drikkevand fra.
21. Så vendte han sig mod Aron og sagde: “Hvad har folket gjort dig, siden du har ført dem ud i så stor en synd?”