12. Støb fire bæreringe af guld og fastgør dem ved kassens fire fødder, to på hver side.
13. Lav derefter to bærestænger af akacietræ belagt med guld,
14. og stik stængerne gennem ringene på siden af arken, så den kan bæres.
15. Bærestængerne må aldrig tages ud af ringene.
16. Når arken er færdig, skal I lægge de stentavler i den, som jeg vil give dig, og på hvilke de ti bud er skrevet.
17. Lav så et låg til arken, forsoningsstedet, af rent guld. Det skal være 112 cm langt og 67 cm bredt.
18-19. Lav to keruber af udhamret guld og placer dem på hver sin ende af låget, så de går ud i ét med det.
20. De to keruber skal vende ansigtet mod hinanden og se ned på forsoningsstedet, og deres vinger skal være udbredt over det.