2. Mosebog 2:18-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. Da pigerne kom hjem til deres far, Reuel, udbrød han: “I kommer tidligt hjem i dag! Hvordan kunne I give fårene vand så hurtigt?”

19. “En egypter hjalp os mod hyrderne,” forklarede de. “Og han trak endda vand op fra brønden til fårene!”

20. “Hvor er han nu?” spurgte faderen. “I lod ham vel ikke bare blive stående ude ved brønden? Inviter ham til at spise sammen med os.”

21. Moses tog imod invitationen og slog sig ned hos familien. Efter nogen tid gav Reuel ham en af sine døtre, Zippora, til kone.

22. Hun fødte en dreng, som Moses kaldte Gershom, for—som han sagde: “Jeg bor jo som udlænding i et fremmed land.”

23. Nogen tid efter døde den egyptiske konge, men israelitterne stønnede stadig under det hårde slavearbejde. De råbte i fortvivlelse til Gud,

24. og han hørte deres klage. Han havde jo givet sit løfte om velsignelse og hjælp til Abraham, Isak og Jakob.

2. Mosebog 2