17. Jeg vil gøre egypterne stædige, så de dumdristigt følger efter jer ud i havet. Sådan vil jeg få ære og herlighed på bekostning af Farao og hans hær, alle hans stridsvogne og ryttere.
18. Når jeg har gjort det af med Farao og hele hans hær, vil egypterne indse, at jeg er Herren!”
19. Herrens engel, som indtil da havde gået foran israelitterne for at vise vej, gik nu om bag dem. Også skysøjlen flyttede sig fra pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem,
20. så den stod mellem israelitterne og egypterne. Om natten var der således lyst på israelitternes side og bælgmørkt på den egyptiske side. På den måde kom de ikke i nærheden af hinanden hele natten.
21. Da Moses rakte sin stav ud over vandet, drev Herren vandet bort. Han lod en voldsom østenvind blæse hele natten, så havet delte sig, og en tør sti kom til syne midt i.
22. Så gik israelitterne gennem havet på den tørre havbund, mens vandet var som en beskyttende mur på begge sider.
23. Men alle Faraos heste, vogne, og ryttere fulgte efter dem ud i havet.