17. Da udkigsposten i vagttårnet ved Jizreʼel fik øje på Jehu og hans følge, meldte han: “En stor flok mennesker er i sigte.”“Send straks en rytter af sted, så vi kan få at vide, om det er venner eller fjender, der kommer,” befalede kong Joram.
18. Straks blev en ryttersoldat sendt af sted.“Kongen vil vide, om du er ven eller fjende,” sagde soldaten til Jehu. “Har du fredelige hensigter?”Jehu svarede: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” Soldaten drejede så hesten omkring og sluttede sig til Jehus følge.Udkigsposten meldte nu tilbage til kongen, at rytteren ikke kom tilbage.
19. Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende.Og Jehu svarede som før: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.”
20. “Heller ikke den anden rytter kommer tilbage,” meldte udkigsposten til kongen. “Det må være Jehu, der er på vej. Han kører i fuld fart.”
21. “Hurtigt, gør vognen klar!” befalede kong Joram. Derefter kørte han og kong Ahazja af Juda af sted i hver sin vogn for at møde Jehu, og de mødte ham ved Nabots mark.