1. Men Elisa svarede kongen: “Herren siger, at i morgen ved denne tid har situationen ændret sig. Da skal en kurv fuld af det fineste hvedemel sælges på torvet for kun ét sølvstykke, og to kurve byg for samme beløb.”
2. Men kongens næstkommanderende svarede: “Umuligt. Om så Herren åbnede alle himlens sluser, ville det aldrig kunne ske.”“Ikke?” svarede Elisa. “Det skal du få at se. Men du kommer ikke til selv at nyde godt af det.” Derefter tog de tilbage til byen.
3. Uden for byporten sad der fire mænd, som på grund af en smitsom hudsygdom var forvist fra byen. “Hvorfor skal vi blive siddende her, til vi dør?” spurgte de hinanden.
4. “Hvis vi bliver siddende med hænderne i skødet, dør vi af sult, og går vi tilbage til byen, dør vi også af sult. Så vi kan lige så godt overgive os og gå over til aramæerne. Det værste, der kan ske, er, at de slår os ihjel, men hvem ved, måske skåner de os.”
5. I aftenskumringen gik de fire mænd hen mod den aramæiske lejr, men da de kom helt derhen, var der ikke en sjæl at se.