2. Kongebog 24:9-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sin far, Jojakim.

10. Kong Nebukadnezars hær kom og belejrede Jerusalem.

11. Den babyloniske konge var personligt til stede under belejringen,

12. og kong Jojakin overgav sig sammen med alle sine ledende embedsmænd og enkedronningen, hvorefter de blev ført til Babylon som fanger. Det skete i babylonierkongens ottende regeringsår.

13. Babylonierne bortførte også alle tempelskattene og værdierne i det kongelige palads, og de fjernede alle de genstande af guld, som kong Salomon efter Herrens anvisning havde ladet lave til templet.

2. Kongebog 24