2. Kongebog 15:25-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Hans øverstkommanderende, som hed Peka, Remaljas søn, lavede en sammensværgelse imod ham sammen med 50 mænd fra Gilead. Peka myrdede ham i paladset i Samaria og tog derefter selv magten.

26. Resten af Pekajas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.

27. I kong Uzzija af Judas 52. regeringsår blev Peka, Remaljas søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i 20 år.

28. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført.

2. Kongebog 15