2. Kongebog 1:3-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. I mellemtiden havde Herrens engel sagt til profeten Elias fra Tishbe: “Først skal du gå sendebudene fra Samarias konge i møde og stille dem følgende spørgsmål: ‘Findes der ingen Gud i Israel, siden I skal hen og spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, til råds?’

4. Derefter skal du sige til dem: ‘Gå tilbage til kongen med følgende budskab fra Herren: Du kommer ikke til at rejse dig fra den seng, du ligger i, for du skal dø.’ ” Elias tog straks af sted, traf kongens sendebud og overbragte sit budskab.

5. Sendebudene opgav med det samme rejsen og vendte tilbage til kongen, som blev meget overrasket over at se dem så hurtigt.“Hvorfor er I allerede tilbage?” spurgte han.

6. De svarede: “Vi mødte en mand, som sagde, at vi skulle overbringe kongen følgende besked: ‘Hvorfor sender du bud til Baʼal-Zebub, filistrenes gud? Findes der ingen Gud i Israel? Fordi du har handlet sådan, kommer du ikke til at rejse dig fra din seng, for du skal dø.’ ”

7. “Hvem var det, der sagde sådan?” spurgte kongen. “Hvordan så han ud?”

8. “Det var en mand med en lodden kappe og et læderbælte om livet.”“Det må være profeten Elias,” udbrød kongen

2. Kongebog 1