2. Kongebog 1:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Efter kong Ahabs død gjorde Moab oprør mod Israels overherredømme.

2. Det var, mens Ahazja var konge over Israel.En dag var Ahazja så uheldig at falde ud af vinduet fra øverste etage i sit palads i Samaria. Han var døden nær, og han sendte derfor nogle folk af sted til Ekron for at spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, om han ville overleve.

3. I mellemtiden havde Herrens engel sagt til profeten Elias fra Tishbe: “Først skal du gå sendebudene fra Samarias konge i møde og stille dem følgende spørgsmål: ‘Findes der ingen Gud i Israel, siden I skal hen og spørge filistrenes gud, Baʼal-Zebub, til råds?’

4. Derefter skal du sige til dem: ‘Gå tilbage til kongen med følgende budskab fra Herren: Du kommer ikke til at rejse dig fra den seng, du ligger i, for du skal dø.’ ” Elias tog straks af sted, traf kongens sendebud og overbragte sit budskab.

5. Sendebudene opgav med det samme rejsen og vendte tilbage til kongen, som blev meget overrasket over at se dem så hurtigt.“Hvorfor er I allerede tilbage?” spurgte han.

2. Kongebog 1