11. Den sunde lære finder vi i det herlige budskab om Kristus, som vores vidunderlige Gud har betroet mig at forkynde.
12. Jeg er fuld af taknemmelighed til Jesus Kristus, vores Herre, fordi han anså mig for at være trofast og betroede mig denne tjeneste, som han også har givet mig kraft til at udføre.
13. Engang hånede og forfulgte jeg de kristne med et utroligt hovmod. Men alligevel var Gud nådig imod mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde dengang.
14. Herrens nåde strømmede ud over mig, så jeg blev fyldt med den tro og kærlighed, der har sin kilde i Jesus Kristus.
15. Jeg, som var den største synder, forstod pludselig, at Jesus Kristus kom til denne verden for at frelse syndere. Tro mig, og accepter, hvad jeg siger.