3. Jeg har givet dem til jer, og I må gerne spise dem såvel som de grønne planter, jeg tidligere har givet jer.
4. Men fordi livet er i blodet, må I ikke spise kød, som stadig indeholder blod.
5. Menneskers livsblod vil jeg kræve hævn for. Ethvert dyr, som dræber et menneske, skal dø.
6. Ethvert menneske, der slår et andet menneske ihjel, skal henrettes for at have myrdet et levende væsen, som er skabt i Guds billede.
7. Formér jer og få mange børn så jeres efterkommere kan brede sig ud over hele jorden.”
8. Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner:
9. “Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere
10. og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer:
11. Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på landjorden.
12. Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener.
13. Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden.
14. Når jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne,
15. så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv.
16. Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden.
17. Regnbuen er tegnet på denne pagt.”
20. Noa dyrkede jorden, og han var den første, der plantede en vingård.
21. En dag drak han af vinen og blev stærkt beruset, så han smed tøjet og lå nøgen inde i sit telt.
22. Kam kom ind og så sin far nøgen. Han gik straks ud og fortalte sine brødre det.