3. “Jeg er Josef!” sagde han. “Er min far stadig i live?” Hans brødre var lamslåede og kunne ikke få et ord frem.
4. “Kom herhen,” sagde han. De trådte nærmere, og han sagde igen: “Jeg er Josef, jeres bror, som I solgte til Egypten.
5. Men I må ikke bebrejde jer selv på grund af det, I gjorde, for Gud var med i det! Han sendte mig hertil i forvejen, for at I kunne blive reddet.
6. Hungersnøden har nu hærget i to år, og den vil hærge fem år endnu. I al den tid vil der hverken blive pløjet eller sået.
7. Derfor sendte Gud mig hertil, så at I og jeres familier kan overleve og blive til et stort folk.
8. Ja, det var Gud, som sendte mig hertil—ikke jer. Og han har gjort mig til Faraos rådgiver, ansvarlig for hans ejendom og hersker over hele Egypten.
9. Skynd jer nu tilbage til min far og fortæl ham, at Gud har gjort hans søn Josef til hersker over Egypten. Sig til ham, at han skal komme med det samme