1. Mosebog 34:25-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Men to dage senere, da de alle lå med feber og smerter, greb to af Dinas brødre, Simeon og Levi, deres sværd og gik uhindret ind i byen og dræbte samtlige mænd—

26. deriblandt også Hamor og Sikem. Så hentede de Dina i Sikems hus og vendte tilbage til lejren med hende.

27. Derefter gik alle Jakobs sønner ind og plyndrede byen, hvor deres søster var blevet voldtaget.

28. De tog alle får og køer og æsler i byen og på markerne udenfor.

29. Alt, der havde nogen værdi, tog de, og kvinderne og børnene tog de til fange.

30. Men Jakob bebrejdede Simeon og Levi, hvad de havde gjort. “I har gjort mig meget upopulær!” sagde han. “Nu kan jeg takke jer for, at landets indbyggere, kanaʼanæerne og perizzitterne, er blevet mine fjender. Vi er jo ikke ret mange, så hvis de slår sig sammen og angriber os, er det ude med os.”

31. “Synes du måske, at Sikem skulle have lov til at behandle vores søster som en luder?” indvendte de vredt.

1. Mosebog 34