5. Så fik Esau øje på kvinderne og børnene, og han spurgte: “Hvem er alle de mennesker, du har med?”“Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,” svarede Jakob.
6. Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden.
7. Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden.
8. “Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg mødte på vejen?” spurgte Esau.“Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville gøre dig venligt stemt,” svarede Jakob.
9. Men Esau svarede: “Kære bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.”
10. “Tag nu imod min gave,” insisterede Jakob. “At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig.
11. Gør mig den glæde at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har været uendelig god imod mig—og jeg har mere end nok!” Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven.
12. “Lad os nu komme af sted,” sagde Esau. “Jeg følges med jer og viser vej.”