23. Senere flyttede han sin lejr til Beʼersheba.
24. Samme nat, han kom dertil, åbenbarede Herren sig for ham og sagde: “Jeg er din far Abrahams Gud. Vær ikke bange! Jeg er med dig for at velsigne dig! Jeg vil gøre dig til et stort folk, sådan som jeg lovede Abraham, fordi han var lydig imod mig.”
25. Da byggede Isak et alter og tilbad Herren. Han slog lejr der, og hans slaver gravede en ny brønd.
26. En dag kom kong Abimelek til Beʼersheba sammen med sin rådgiver Ahuzzat og sin hærfører Pikol.
27. “Hvorfor kommer I her?” spurgte Isak. “Det er næppe et venskabsbesøg, siden I jog mig bort.”
28. “Vi ser tydeligt, at Herren på en særlig måde er med dig,” svarede de. “Derfor har vi tænkt, at vi burde lave en aftale med hinanden,
29. sådan at du ikke vil gøre os fortræd, ligesom vi ikke har gjort dig fortræd, men kun har behandlet dig godt og ladet dig rejse i fred. Du er og bliver jo under Herrens særlige velsignelse.”
30. Da holdt Isak en stor fest for sine gæster, hvor de spiste og drak.
31. Næste morgen aflagde de højtidelige løfter, der skulle besegle fredsaftalen. Så tog Isak afsked med dem, og de skiltes i al fordragelighed.
32. Samme dag kom Isaks slaver hjem og fortalte, at de havde fundet vand i brønden, de havde gravet.