25. Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”
26. Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud.
27. “Tak Herre, du min herre Abrahams Gud,” udbrød han. “Tak for din godhed og trofasthed imod min herre, og tak, fordi du førte mig direkte til min herres slægtninge.”
28. Imidlertid løb pigen hjem og fortalte sin familie, hvad der var sket.
29-30. Da hendes bror Laban så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte hende fortælle, hvad manden havde sagt til hende, skyndte han sig ud til brønden, hvor manden stadig stod med sine kameler.